Regler om deltidsplads til børn af forældre på barselsorlov

Følgende regler om deltidsplads i forbindelse med barsel gælder fra 1. januar 2019.
Forældre, hvor en eller begge forældre afholder fravær efter reglerne i barselsloven har ret til
deltidspladser på 30 timer pr. uge, til deres børn mellem 26 uger og til skolestart, mod
reduceret betaling, på 40% af den gældende pris for en heldagsplads. Retten gælder alle børn, der bor i husstanden.

Retten til en deltidsplads gælder i én sammenhængende periode pr. barn.

Hvordan fungerer en deltidsplads i forbindelse med barsel?

Med en deltidsplads i forbindelse med barsel er pasningstiden nedsat til 30 timer om ugen mod
en reduceret forældrebetaling.

I Skovens Børnehus kan en deltidsplads i forbindelse med barsel benyttes mellem kl. 8.00-14.00.
Det betyder, at barnet først kan afleveres efter kl. 8.00 og skal hentes inden kl.14.00.
Er der brug for pasning uden for dette tidsrum, skal forældrene fastholde deres fuldtidsplads.

Ansøgning om deltidsplads

Ansøgning om deltidsplads skal sendes som sikker mail til Pladsanvisningen enten via e-boks
eller via borger.dk, (du vælger først Næstved Kommune, herefter underpunktet vielse, familie, børn og unge og til slut Børnepasning), senest to måneder før den ansøgte periodes start.
Ændringer til ansøgningen skal også meddeles senest to måneder før de træder i kraft.

Den ansøgte periode skal begynde den 1. i måneden og slutte den sidste i en måned.

Ansøgningen skal indeholde den ønskede periode for deltidspladsen samt dokumentation for,
at en af forældrene er på barsel i perioden. Er der indgået aftale om barsel med arbejdsgiveren
eller jobcenter, skal kopi af denne også fremsendes.

Hvornår har forældre ret til en deltidsplads?

Så længe der er en forældre som er på barsel, har forældrene ret til deltidspladser til deres
børn, mellem 26 uger og til skolestart, i et dagtilbud. Forældrene kan derfor skiftes til at have
barsel under den ansøgte periode med deltidsplads. Forældrene kan have op til 5 uger, hvor
barslen er afbrudt uden at miste retten til en deltidsplads.

Opsigelse før tid af en deltidsplads i forbindelse med barsel

Forældre kan vælge at deres barns plads, skal overgå til en fuldtidsplads før udløb af den
ansøgte periode for deltidspladsen i forbindelse med barsel. Dette kan ske ved henvendelse til Pladsanvisningen, med en arbejdsdags varsel.